Vi har nogle gode lokaler til udøvelse af din musik samt et musikstudie med "PRo-Tools"
Vi vil spille Jazz, Rock, Rap, Salsa, Bebob og Calypso . Det kommer til at syde af musik i Baaring.
Sammenspillet er basis. Det fødes af ugentligt individuel instrumentalundervisning på dit instrument eller sangstemmen.
Det er ikke nødvendigt, at du har spillet før, men det vil svært at være med hvis du ikke interesserer dig meget for at lære det.
Linjefag:
Den Rytmiske Efterskole i Baaring tilbyder følgende linjefag:
Rytmisk linje
Rytmisk musik er baseret på improvisation og interaktion mellem musikerne. Med udgangspunkt i det skabende og umiddelbare skal der spilles, lyttes, grines, leges og svedes gennem processen, for at opdage, hvad der virkelig får musikken til at swinge. Alle rytmiske elever placeres på et linjehold, der i sammensætning tager hensyn til den enkeltes forudsætninger.
Generelt om linjerne:
Alle har et soloinstrument (herunder sang) og en ugentlig instrumental solotime med mulighed for finpudsning og vejledning ved sololæreren.
Man deltager primært på sit soloinstrument i linjetimerne.
Man behøver ikke nødvendigvis at kunne spille på sit instrument fra starten, men det vil blive svært at være med, hvis man ikke interesserer sig meget for at lære det.
Musiklokaler og øverum er åbne for benyttelse i fritiden.
Sammenspil
Det musikalske møde, hvor sangerne indgår på de rytmiske og klassiske linjehold. Målet er at udvikle elevernes sans for musikalsk kommunikation, fælles fokusering og performance. Produktet bliver et repertoire, som kan fremføres til koncertcafé, musikfestival og ikke mindst på forårets store turné.
Playground
En musikalsk legeplads og musikeksperimentarium på tværs af klasser og linjer, der skal bane vej for elevernes bredere forståelse af musikken som helhed. Ud fra sammenhængen mellem krop og musik skal eleverne gøre egne erfaringer med fagområderne Sang, Dans og Spil (SSB), rytmisk træning, verdensmusiktemaer (fx afrikansk, cubansk) og stomp. Grænsenedbrydende, utraditionelle arbejdsformer vil understøtte det legende, skabende og improvisatoriske i holdaktiviteter som Soundpainting, Circle Songs, komposition, værkkreation, fællesorkester og jam.
Musikorientering
Et orienterende fag, der skal give eleverne redskaber til at analysere, forstå og formulere sig omkring musik. Gennem foredrag, musiklytning og diskussion vil eleverne opnå viden om musikteori, musikhistorie, musikbranchen, musikuddannelse, øveteknik, arbejdsskader (tinnitus) samt opleve cliniques/koncerter.
Kor
Gruppekram med toner. Taget løfter sig, når alle skolens elever synger sammen i det store fælleskor. Der synges rytmiske og klassiske korsatser med fokus på sangglæde, samklang og stilforståelse. I opvarmningen vil der være elementer af stemmetræning. Korets klimaks er skolens nytårskoncerter i januar.
Rytmisk Linje vil i udgangspunktet være musik for elever der har lyst til at udforske improvisation.
Vores hold vil være genreopdelte i udgangspunktet, men da vi skaber musikken selv kan en mainstream jazzhold sagtens blive funky, og et pophold kan måske blive til et swingorkester; et rock hold kan spille minimalistisk gangsterrap, og fremtiden vil vise os, at genre opløses.
Nodebaseret rytmisk musik – teatermusik/ Bigband vil blive brugt på alle hold efter det enkelte holds forudsætninger.
Sammenspilsundervisningen er niveaudelt, og vi laver sammenspilsgrupper sĂĄledes, at der ikke er 10 trommeslagere pĂĄ et hold.
Udgangspunktet for den rytmiske musikundervisning er improvisationen.
Det at skabe noget unikt på sit instrument, at være en del af gruppen og træde frem i det kollektive.
Vi har kapacitet til at rumme internationale ungdomsensembler i sommerperioden og vil vedvarende være i front i udvikling af kursuskoncepter for unge musikere på tværs af grænser og genre. Faglig kvalificeret musik-improvisatorisk undervisning kræver faguddannede medarbejdere, hvorfor der på vores musiklærere har en musikfaglig stærk baggrund, og musiklærere underviser alene på linjen og relaterede valgfag/fællesfag. Ligeledes vil instrumentallærere blive rekrutteret fra omkringliggende musiske uddannelsesinstitutioner.
Ambitionen er at skabe en unik sammenhængende musikalsk dannelse i undervisningen, der vil styrke den enkelte elevs kommunikative evner og selvstændighed. Dette skabes ikke ved reproduktion, men skabes ved at skabe.