I aften har vi besøg af Tue West. Vi har vundet ham til at inspirere vores sangskriverhold. Efterskoleforeningen har udskrevet en konkurrence for alle efterskoleelever i landet - de skal skrive en sang, og kan vinde en indspilning i et prof. studie til en værdi af 10.000 kr.
I denne forbindelse fik vi en mail før påske, og den svarede vi på og VANDT:)
Så i aften kommer Tue West - Ganske hemmeligt - men meget spændende, og fortæller fremtidens sangskrivere hvad det gode hit er, hvordan man bygger gode hooklines og hvordan man klarer sig i musikbranchen som sangskriver. Det er et arrangement for 30 elever, og måske får de lov til at spille nogle af deres sange for ham.