Nyhedsbrev April:
Kære alle forældre og andre læsere.
Påsken står for døren. Udenfor skinner solen fra en skyfri himmel, og fuglene synger for et kuld af dejlige unger. Duftene fra det lysegrønne bøgetræ, de nyklippede græsplæner blandes med den landlige duft i Baaring.
De tre dage før påske har vi afsat til "MUSIKDAGE " - der går høns i den!
Vi har fået gæstelærere udefra til at inspirere os - Peter Klitgaard leverer blues i særklasse - Peter er en gammel blues nørd, der tilfældigvis også er forælder til een af vores elever, Anne Sofie, og drengene i workshoppen går allerede rundt med et stort smil på læben... Vi tilbyder en Heavy Workshop, hvor dobbelt pedalen på trommesættene, de mange guitarriff bliver dyrket af et hold meget engagerede elever og en herlig lærer fra Aarhus.. Vi har korworkshop med orkester, Helle Hansen leverer en Cross Over Workshop, Vi har Jazz med Simon Staun, skolens nuværende timelærer i Guitar og det hele styres med venlig hånd af Anne og Jakob - der for første gang er koordinatorer for hele kurset.
Skolens øvrige lærere er omkring eller holder ferie med deres familie - for at få energi til den afsluttende fase - der er efter påske kun een uge til de skriftlige prøver i 9. og 10. klasse, og alle elever har i den forgangne uge trukket deres emne for de mundtlige prøver i engelsk, dansk og andre fag. Vi skal op i prøveform B - så der skal laves en synops (problemformulering), og den skal afleveres til censor i god tid før prøverne afholdes i Juni måned.
Vi skal på turne i Maj.
Årets turne kommer rundt på efterskoler på Fyn og i Jylland. Vores tema i år er en hyldest til den store sangskriver Poul Simon, der i år fylder 70 år. Det er formet som en tribute koncert med den originale musik omarrangeret for skolens elever - med dans, sang, og store følelser. Overskriften er "The Sound of Simon"
Vi viser det frem til offentlige koncerter kl. 13.00 og 16.00 d. 15. maj på efterskolen. Kom og hør med - det bliver fantastisk.
På turen har vi hyret en professionel lydmand, der sammen med skolens Crew-folk - vil sørge for at koncerterne bliver høreværdige, og samtidig lære eleverne omkring livet "på vejen". hver dag 3 koncerter, så der bliver brug for god planlægning fra musiklærernes side.
I lighed med sidste år afslutter vi turneen med at optræde på AFTRYK- festivalen i Bælum. Sidste år vandt et af vores fritidsorkestre -PAKOLOLO - og derfor skal de i år spille et job på årets SPOT-festival.
I år har vi 3 nye up-coming bands på scenen, og vi håber naturligvis at vi igen vil blæse god musik fra FYN udover den Himmerlandske aftenhimmel.
Når Turneen er overstået står de mundtlige prøver for døren, og vi afslutter prøveperioden med vores egen musikfestival i skolens park.
Vi Glæder OS.
Her er forældrebrevet sendt pr. mail denne uge..
Informationer om turnéen
Når de skriftlige eksaminer er veloverstået, drager samtlige elever, musiklærere,
crewlærer og professionel lydmand ud på Danmarksturné fra d. 15.-18. maj.
Vi rejser fra Fyn over Sønderjylland, til Midtjylland og ender i Himmerland, hvor vi
skal til AFTRYK festival. Programmet er stramt med syv koncerter på seks
forskellige steder på kun tre dage. Det bliver en intens og givende oplevelse, hvor
eleverne lærer en masse om livet ”On the Road” - en fantastisk oplevelse for os alle!
Vi kører i busser og overnatter på de forskellige efterskoler.
Eleverne har øvet sig hele året, men i tiden op til turneen går vi ind i den sidste og
afgørende fase, nemlig forberedelsesdagene. Det betyder, at der er undervisning for
alle elever lørdag den 14. og søndag d. 15. maj 2010! Vi vil gerne understrege
vigtigheden af at alle elever er her og deltager i undervisningen disse to dage.
De koncerter vi skal ud og afholde er alle lukkede arrangementer, men I er velkommen til at komme og høre koncerten her på efterskolen søndag den 15. maj kl. 13.00 og kl. 16.00.
Programmet for selve turnéen
Søndag:
13.00 Koncert på skolen for forældre til elever i kontaktgruppe 1-6
16.00 Koncert på skolen for forældre til elever i kontaktgruppe 7-12
Mandag:
Morgen på Vejstrup Efterskole
Middag på Lunderskov Efterskole
Aften på Hoptrup Efterskole
Tirsdag:
Middag på Klejtrup Efterskole
Aften på Klank Efterskole
Onsdag:
Vi er på AFTRYK festival hele dagen
AFTRYK festival
AFTRYK festivalen er en hel dag med musik, spillet og komponeret af
efterskoleelever fra hele landet. Vi skal optræde med tre bands her fra skolen. De har
til en musikcafé, hvor de blev stemt videre, gjort sig fortjent til at spille på festivalen.
Man kan læse mere om AFTRYK festival på Østhimmerland Musikskoles
hjemmeside: www.oeu.dk
Lidt praktiske oplysninger
Vi glæder os til at rejse rundt i det danske sommerland, spille en masse musik og
møde en masse nye mennesker!
Venlig Hilsen
Turnéudvalget; Kirstine og Jakob
Pakkeliste
Til turneen skal alle elever medbringe: